#25 BYLYD i stofindtagelsesrummet

Nordens største stofindtagelsesrum, H17, åbnede i Kødbyen på Vesterbro i august 2016. Et område, som ellers har gennemgået en kraftig gentrificering. Kunstgallerier, restauranter og klubber er rykket ind og står i skarp kontrast til stofbrugernes virkelighed. Hvilke designgreb skal der til indendørs for at give rummet de nødvendige funktioner? Og hvordan etableres relationerne udendørs, så kunstnere, restaurantgæster og stofbrugere kan færdes side om side, trygt og værdigt. 

Udsendelsen er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn og er anden del i vores segregeringsserie. Hør den første udsendelse om ejerkonstruktionernes betydning for København udvikling her: #24 BYLYD om ejerskab

Omdannelsen af H17 fra pakhus til stofindtagelsesrum er skabt af PLH Arkitekter, som vi også har lånt billedet i toppen af. Det er taget af fotograf Torben Eskerod - klik her for at se flere billeder af projektet.

Jeg kunne godt savne, at der var nogle byplanlæggere, antroprologer og arkitekter, som beskæftigede sig systematisk med byrummet omkring sådan nogle steder her.
— Adam Carsten Pedersen, arkitekt

kort over området

For de som ikke kender Kødbyen i forvejen, har vi med hjælp fra arkitekten Adam Carsten Pedersen, som er involveret i at designe byrummet omkring stofindtagelsesrummet, lavet et oversigtskort. Klik for at se en større version.

OM BYLYD #25

Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

Ring eller skriv til os!

Vi håber, at du er blevet klogere af at lytte til BYLYD i Stofindtagelsesrummet. Måske har vi sagt noget himmelråbende forkert? Eller negligeret de allervigtigste stemmer i historien? I så fald må du råbe op på facebook - eller tage fat på os direkte, vi er aldrig længere væk end en opringning. Find kontaktinfo her

Tak, fordi du lytter med!