#22 Styr på lortet

Det er måske ikke noget, man tænker over i hverdagen. Men håndteringen af menneskelige affaldsstoffer har og har haft en hel afgørende betydning for udviklingen af den velfungerende storby, som vi kender den i dag. 

Men hvordan står det til eksempelvis med de københavnske kloakker? Og hvad gør man i Syd, hvor byer vokser så hurtigt, at der hverken er tid eller råd til at anlægge kloakrør under jorden? 

Det er nogle af de spørgsmål, som BYLYD kredser om denne gang.

Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

gaden uden naboer

Myten siger, at gaden Naboløs midt i middelalderbyen i København, har fået sit navn, fordi den lugtede så skidt, at ingen gad bo i nærheden. Dengang, da byen indhegnet af volde, løb latrinen - urin og afføring - i render på gaden direkte ud i københavns kanaler. 

Men den sande historie er vist, at Naboløs hedder sådan, fordi der på det tidspunkt kun var et enkelt hus, som havde facade ud mod gaden.

Vi starter udsendelsen i en smal baggård i Naboløs, for her står et af de ældst bevarede toilethuse. Det er den lille fine sag: 

Borgere var primus motor

I udsendelsen fortæller etnolog og ph.d. Hanne Lindegaard om, hvordan København så ud før kloakken, og hvad rørlægningen har gjort for byens udvikling. Det er ikke så lidt: 

"De har muliggjort, at man har kunnet bo i byer. Og de har gjort, at vi har fået en by med ren luft og åbne rum, som vi kan vise frem med stolthed til andre."

Sagt på en anden måde, er et velfungerende kloaksystem forudsætningen for den moderne storby.

Men der gik voldsomme diskussioner forud for etableringen af kloaksystemet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det var et meget, meget dyrt projekt, som samtidig ville medføre en af de største fysiske forandringer af byen i historien. Det var en tid, hvor borgere og ikke mindst læger og ingeniører markerede sig som stærke drivkrafter for byudviklingen. Det kan du høre Hanne fortælle meget mere om i udsendelsen - eller du kan læse denne glimrende artikel i Ingeniøren:

Kampen om kloakken stopper aldrig

Men altså, dét man så endte med, det var det her 'fuldstændige system', som ingeniørerne kaldte det. Altså et system, hvor både regn - og spildevand ledes ned i de samme rør, og i sidste ende ud i Øresund, hvis det løber over.

Det er grundlæggende det system, vi stadig har i dag, i hvert fald er hovedledningerne i det københavnske kloaksystem er de samme som dem, der blev anlagt dengang. Det betyder så også, at når der er store regnskyld - som fx det byen oplevede med skybruddet i 2011 - så vil vi opleve, at kloakkerne flyder over, og ud på gaden løber potentielt set en masse vand, som ikke bare er regnvand, men som blander sig med spildevandet og rummer masser af dødfarlige bakterier.

Hanne Lindegaard er i dag ansat som lektor på Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, København. Hendes ph.d.-afhandling hedder "Ud af røret - en socio-teknisk analyse af det københavnske kloaksystem" og kan erhverves her

skil skidt fra kanel

Efter skybruddet i '11 var der store diskussioner om, hvorvidt det ville være nødvendigt med en større renovering af kloakkerne. En dyr og ikke særlig politisk attraktiv løsning, og flere af de kilder, BYLYD har talt med i research til udsendelsen her fortæller, at det københavnske kloaksystem på trods af dets alder, faktisk er i ganske god stand. 

Derfor har kommunen valgt i stedet at satse på en omfattende skybrudsplan, hvor en lang række projekter som fx Skt. Annæ Plads og Skt. Kjelds Klimakvarter etableres for dels at opsamle regnvand, så kloakkerne ikke flyder over - og dels at bruge vandet til at skabe attraktive og grønne byrum.

Find skybrudsplanen her

I udsendelsen kan du høre om et lignende projekt i Gladsaxe - vandledningsstien - hvor man med en serie af forbundne bassiner forsinker regnvandet for at undgå overløb i kloakkerne samt oversvømmelser i den nærliggende befæstningskanal. Det gavner både lavtliggende parceller i nærheden og miljøet. Bassinerne giver samtidig både et oplevelsesrigt vandlandskab og giver afskærmning til en sikker skolesti langs bassinerne. 

Projektleder Jasmina Gabel fortæller blandt andet: 

"Takket være forløbet her er det blevet muligt at få løftet et område, der ellers var præget af utryghed og midlertidige stisystemer hen til skolen. Ved at vi har lavet vandledningsstien, er der skabt et helt andet miljø her."

Ganske ligesom i København er vandledningsstien blevet del af en større klimatilpasningsstrategi. Læs mere om den på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

Vandledningsbassinerne er tegnet af Bisgaard Landskabsarkitekter og vist på billedet i toppen. Her er et billede, som giver en fornemmelse deres placering i landskabet.

Vi beklager den lidt dårlige lydkvalitet i indslaget, som skyldes problemer med en mikrofon i optagelsen.

fra beijing til mumbai

Og så til det andet spørgsmål i indledningen, hvad gør man i hurtigtvoksende byer i Syd? Det ved Ole Mark, forskningschef på DHI, en del om. DHI er et uafhængigt dansk forskningsinstitut med speciale i vand og miljø. De var med ved forberedelserne til OL i Beijing, hvor hele kvarterer skulle opføres fra scratch:

"Vi lagde byen ind i en computer og udsatte den for forskellige regnskyl. Og så lavede de byen om, indtil de syntes, det så fornuftigt ud i forhold til en risiko for en oversvømmelse under de Olympiske Lege. Så man kan sige, at nogle steder, der går man allerede ind nu og tager de nye områder og planlægger dem efter, hvad det er for en oversvømmelsesrisiko, man ønsker at leve med i fremtiden," forklarer Ole Mark. I andre byer, hvor man ikke har et kommunistisk en-partisystem og en masse milliarder til at udvikle for, ser det temmelig anderledes ud: 

"Vi har også prøvet at bruge de samme principper i fx Mumbai. Problemet er her, at planlægning dybest set ikke eksisterer. Og hvis man endelig planlægger, så er der nogen, som går ind og køber sig ret til at bygge steder, hvor man alligevel ikke måtte bygge. Og man tager ikke så meget hensyn til de fattige, om de bliver oversvømmet eller ej," siger forskningschefen. 

DHI og Ole Mark har udgivet en række TechTalks - korte videopræsentationer - om deres metoder, som giver et godt indtryk af, hvor store udfordringer, oversvømmelser giver i dag og i fremtiden. Se dem her: http://www.theacademybydhi.com/research-and-publications/tech-talk

tak til...

Vi sender en stor tak til alle medvirkende - Jasmina Gabel fra Gladsaxe Kommune, Ole Mark fra DHI og etnolog Hanne Lindegaard.

Tak til freelance-journalist Tobias Hansen, som har stået for indslaget fra Gladsaxe. 

Og til Barbara Læssøe-Stephensen, HOFOR, Peter Steen Mikkelsen, DTU for hjælp til research og til beboerne i Naboløs for adgang til det gamle toilethus.

Vi har været så heldige at få lov til at bruge nogle bidder fra soundtracket til den legendariske børnetegnefilm Bennys Badekar i udsendelsen. For det skal der lyde en særlig tak til instruktør Jannik Hastrup og producer Marie Bro og selskabet Dansk tegnefilm og til Per Holst fra Asta Film.

Den største tak går til jer, der lytter med derude.

Ring eller skriv til os!

Vi håber, at du er blevet klogere af at lytte til BYLYD om Styr på lortet. Måske har vi sagt noget himmelråbende forkert? Eller negligeret de allervigtigste stemmer i historien? I så fald må du råbe op på facebook - eller tage fat på os direkte, vi er aldrig længere væk end en opringning. Find kontaktinfo her

Tak, fordi du lytter med!