#20 Spøgelset i rummet

BYLYD handler denne gang om atmosfære. Hvor bor den? Og kan man fange den og bruge den igen? Vi spørger tre dygtige mennesker og beder dem vise det sted, som for dem bedst illustrerer begrebet atmosfære. Filminstruktør Sofie Tønsberg tager til Trudsholm Gods, der har samlet forfald i århundreder og måske netop derfor bruges uhyre flittigt som ramme for moderne menneskers mærkedage. Lyddesigner Peter Albrechtsen vælger Skydebanen legeplads som scene for et interview om, hvordan man skaber atmosfærefyldte lydrum på film. Og antropolog Kirsten Marie Raahauge bruger det restaurerede Asta Nielsen Stræde ved Valby (dér hvor Olsen Banden boede) til at forklare sin modvilje mod den stræben efter atmosfæren, som hun kalder ny-gammel og "en postmoderne længsel efter nærvær og autenticitet". Og hvad har alt det så med spøgelser at gøre? Klik og lyt.

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Gry Friis

Den måde, som skriget giver genklang mellem murerne, der er så meget fantastisk liv i det.
— Lyddesigner Peter Albrechtsen

atmosfære på film

Peter Albrechtsen er en af Danmarks mest fremtrædende lyddesignere og har lavet lyd til et hav af spillefilm, tv-serier og dokumentarer, siden han sluttede på Filmskolen for godt femten år siden. Han lever med andre ord af at konstruere stemninger og atmosfære. Og det gør han ikke så meget ud fra intellektuelle overvejelser, men ud fra sit følelsesregister: 

"For mig er følelser og atmosfære utrolig tæt forbundet. Når jeg arbejder med at lave lyde på film, så er det sjældent, jeg tænker vildt logisk over det. Jeg prøver at lave nogle retningslinjer, men når jeg sidder med det, så prøver jeg at være meget mere abstrakt og associativ. Når man ser en bil køre forbi, behøver det så være lyden af bilen, man hører? Næh, egentlig ikke. Det kan lige så godt være en optagelse af en elefant fra Zoologisk Have, der væser, som giver en ny oplevelse, følelse og magi til det her billede, man ser."

Han har valgt Skydebanen som scene for interviewet, dels fordi han har en personlig tilknytning til stedet - hans børn leger der jævnligt. Dels fordi han er fascineret af Skydebanens historie, før den blev til legeplads, var den faktisk skydebane for kongen og hans kammersjukker. Og så er han draget af den lydlige og atmosfæremæssige undtagelse, som stedet repræsenterer i sammenligning med den larmende storby i øvrigt: 

"For mig så er det der med at være på sådan en kæmpe plads som det her fantastisk, fordi det er en slags oase. Man kan ikke høre trafikken, og børnenes lyde får en egen magi i sig selv. Sammen med fuglenes pippen bliver det næsten en hel natursymfoni, midt i byen".

tiden er fanget i tapetet

Tiden står stille på Trudsholm. Og måske netop derfor er det så attraktivt for moderne mennesker. Sofie Tønsberg arbejder på en dokumentar om Hans Henning, Ketty og godset, og billedet er et screenshot fra optagelserne. Fotograf: Gry Friis

Tiden står stille på Trudsholm. Og måske netop derfor er det så attraktivt for moderne mennesker. Sofie Tønsberg arbejder på en dokumentar om Hans Henning, Ketty og godset, og billedet er et screenshot fra optagelserne. Fotograf: Gry Friis

Trudsholm Gods har samlet forfald i århundreder, og det er over hundrede år siden den sidste større renovering. I et af rummene kan man se reminiscenser fra hele otte lags tapet! Og efter at det elektriske lys gik i stykker for nogle år siden, har stearin været eneste kilde til belysning. I en menneskealder har Ketty, som boede på nabogården, været stedets oldfrue og vartet op, når der er blevet afholdt bryllupper, fødselsdage og receptioner. Og det er der blevet tit. 

Ketty døde sidste vinter, og siden da har hendes søn Hans Henning overtaget hvervet. Ganske enkelt fordi han ville have svært ved at lade være: 

"Jeg synes, det er hyggeligt. Og der er en eller anden magnetkraft over stedet, som gør, at man har svært ved ikke at skulle komme herud, når man nu har været her i adskillige år."

I indslaget følger filminstruktør Sofie Tønsberg Hans Henning rundt på godset, mens han sætter nye lys i lysekronerne. 

Atmosfæretanke er 'ren magi'

Begrebet atmosfære låner metaforisk fra dét som har med luften og rummet - altså verdensrummet - at gøre. Men i midten af halvfemserne introducerede den tyske fænomenolog Gernot Böhme, begrebet som æstetisk fænomen. Han mener, at et rum eller et landskab eller sågar en by kan have en særlig stemning knyttet til sig, altså noget som ikke er 100 procent subjektivt, men et mellem-fænomen, som man kan støde ind i på specifikke steder. 

Antropologen Kirsten Marie Raahauge, der underviser på Arkitektskolen i København, KADK, er ikke udelt begejstret for dén tanke. Dels mener hun, at Böhmes ide om en objektiv stemning er "ren magi", og dels ser hun et magtmæssigt problem i, hvis arkitekter og planlæggere forsøger at diktere særlige stemninger i rum:  

"Atmosfære er der ikke noget galt med som sådan, men hvis arkitekter prøver at bidrage med at skabe atmosfære, så får vi andre et problem, fordi hvad skal vi så lave? Vi vil da gerne som ikke-arkitekter og ikke-planlæggere være med til at skabe vores egne oplevelser."

Hun mener samtidig, at nutidige arkitekters søgen efter atmosfære og stemning står i kontrast til de præmisser, arkitekturen arbejder på i dag, hvor materialerne er præfabrikerede, og der stilles krav til bekvemmelighed: 

"Megen arkitektur nu om dage befinder sig i større skala og mere brandingorienterede miljøer, fx lufthavne, hubs, malls. Og der er der ikke nogen "venden tilbage" til gamle bindingsværkshuse, alligevel søger den nostalgiske arkitekt efter gamle stemninger, men det er steder, som ikke findes længere. Man vil gerne have den gamle stemning, og samtidig skal der være varme i gulvet."

Og det der med spøgelserne - svaret bor i udsendelsen. 

Læs også: 

Atmosfære på museum - at (be)gribe en stemning

Artikel af arkitekt og ph.d. Pernille Henriette Wiil

Ring eller skriv til os!

Vi håber, at du finder afsnittet om atmosfære interessant og væsentlig. Måske har vi sagt noget himmelråbende forkert? Eller negligeret de allervigtigste stemmer i debatten? I så fald må du råbe op på facebook - eller tage fat på os direkte, vi er aldrig længere væk end en opringning. Find kontaktinfo her

Tak, fordi du lytter med!