BYLYD #13 om bevaringsværdighed

Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter.

"Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, da han i dagbladet Politiken tidligere på året foreslog at rive Vikingeskibsmuseet i Roskilde ned. I stedet for at bruge mange millioner kroner på en planlagt renovering, ønsker han at udskrive en international arkitektkonkurrence og opføre et nyt museum i 'vikingestil'.

Dét forslag har bragt mange arkitekter helt ud af fatning, da der hersker en generel forståelse i faget af, at Erik Christian Sørensens ikoniske betonbygning fra 1969 er et hovedværk i dansk brutalisme. Som reaktion på DF's forslag sagde arkitekturprofessor Christoffer Harlang følgende, også til Politiken

"I Afghanistan sprænger talebanerne den del af kulturarven, de ikke kan lide, væk med dynamit, og i Syrien bulldozer og sønderbomber IS umistelige kulturskatte, fordi de repræsenterer et andet værdisæt end deres eget. Det er en krasbørstig blanding af manglende respekt for vore fælles værdier og en hån mod det armslængdeprincip, der siden enevælden har været bærende for vor kulturpolitik herhjemme".

BYLYD tegner et portræt af museet og indkapsle de udfordringer, der er forbundet med at få et i øvrigt fredet stykke arkitekturhistorie og hensynet til den uvurderlige kulturarv, som de over 1000 år gamle skibsfund udgør, samt ønsket om at drive et moderne museeum - til at gå op i en højere enhed. Lyt med her:

Udsendelsen er bragt i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

Hver generation må forfægte deres historiesyn
— Boris Brorman, arkitekt og ph.d.

Direktør bifalder forslaget

Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen har arbejdet i og med huset i 30 år. Og selvom hun har et tæt forhold til museumshallens smukke interiør, er hun ikke afvisende over for forslaget om at rive bygningen helt eller delvist ned. Hun siger i udsendelsen: 

"Som det er nu, er vi faktisk i en situation, hvor bygningen ikke længere kan opfylde sig formål om at beskytte skibene. Så vi står med et kæmpestort dilemma. For vi har ansvaret for to komplekser, det ene et fornemt eksempel på modernisme, og det andet er fem tusind år gamle skibe, som er fuldstændig umistelig kulturarv."

Hun understreger desuden, at hun gennem mange år har haft et samarbejde med arkitekten Erik Christian Sørensen, og at han selv gik med nogle lignende tanker om at ændre på bygningens design:

"Han har skrevet en lang række ideforslag til ændringer. Og det han selv nåede frem til var, at hvis han havde vidst, hvad man i dag véd om betonens holdbarhed, så havde han aldrig lavet den på den måde."

Armslængde er afgørende

Og så kommer arkitekt og ph.d. Boris Brorman (Jensen) forbi studiet. Han sidder i Det Særlige Bygningssyn, som rådgiver Kulturstyrelsen i fredningsspørgsmål, udpeget til den funktion i øvrigt af Dansk Byplanlab. Han understreger vigtigheden af, at politikere ikke blander sig i, hvordan arkitekter og kunstnere bruger de midler, som samfundet stiller til rådighed. Og så argumenterer han for, hvorfor det i det specifikke tilfælde med Vikingeskibshallen ville være i orden at ophæve fredningen fra 1997.

I indslaget fra Vikingeskibsmuseet høres musik fra Schubertselskabets årlige optræden i Museumshallen.

københavns sidste frirum

Udsendelsen fortsætter med et indslag fra den verdensberømte danske billedhugger Astrid Noacks Atelier i det Københavnske Nordvestkvarter. Hun er selv død for længst, men har efterladt sig et unikt baggårdsmiljø, som i dag udgør en tidslomme til vidne om en arbejderkultur, hvor hvor kunstnere, håndværkere og små erhvervsdrivende har levet side om side.

Bygningerne bliver stadig brugt flittigt af kunstnere og musikere, og nu kæmper foreningen ANA for at få stedet fredet, som det særlige kulturhistoriske udsagn, det er. 

I indslaget hører vi blandt andre arkitekten Sofie Hviid, der har brugt stedet som case i sit speciale. Hun kritiserer den måde, de danske fredningskriterier er sat sammen på: 

"Det jeg forslår, er et noget mere fleksibelt system. Nogle mere 'nede på jorden' fredningskriterier. Og så lægger jeg op til, at der skal være forskel på, om man freder et solitært bygningsværk, eller om det er hele bymiljøer. Dét at samspillet mellem bygninger har så høj en værdi, at vi formår at håndtere det, i den måde vi freder og forvalter på efterfølgende." 

Lydkvinde og cand. mag. i moderne kultur, Anne Neimann Clement står bag reportagen. Udover at høre hende her, kan du lytte til podcasten Lydkunst på kunsten.nu, som hun også står bag.

I indslaget høres optagelser fra performancen Bloody Mary II, skabt af performance-kunstner Sara Hamming i selskab med musikere fra gården.

Arkitekten Sofie Hviid har taget en serie billeder, som illustrerer stedets mange lag (klik på billederne for at se i fuld størrelse):

Læs også:

Hvis vi havde lavet udsendelsen om bevaringsværdighed for et halvt år siden, så havde vi helt sikkert taget udstillingsrækken "Heritage is commoning", skabt i forbindelse med Golden Days Festival af K-O-N-T-O på Astrid Noacks Atelier. 

En af installationerne blev udgjort af den danske filminstruktør Masar Sohails "The Republic of T.M.", en kritisk film om nationalstater, som du kan læse en glimrende analyse af på netavisen Netudgaven.

Om udsendelsen

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn
Lyddesign/klip/mix: Maiken Vibe Bauer
Indslag: Anne Neimann Clement og Tobias Moe

Redaktion: Niels Bjørn, Tobias Moe, Maiken Bauer og Kristoffer Friis
Twitter: @kfriis @bylyden @tobiasmoe

Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os 

Tak til: Akademisk Arkitektforening, Dreyers Fond, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Schubertselskabet, Astrid Noacks Atelier og foreningen ANA, Boris Brorman, Sara Hamming.

Udsendelsen blev bragt første gang d. 28. april 2016