#38 BYLYD

SPRINGET II: Vadehavscentret - om Dorte Mandrups kreative proces 

Arkitekt Dorte Mandrup har det seneste årti opnået stor anerkendelse og berømmelse for sine bygninger, der ofte er radikale i deres formsprog og materialevalg. I to BYLYD-udsendelser kommer vi tæt på Dorte Mandrup og hendes kreative udviklings- og skabelsesproces. I den anden udsendelse handler det om Vadehavscentret, som er blevet opført ved det UNESCO-beskyttede landskab Vadehavet syd for Ribe. Lyt her (åbner i nyt vindue).

P1300398.jpg

“Jeg er ikke romantiker,” siger Dorte Mandrup om sig selv. Og videre: “Jeg er ikke optaget af at genopdage et gammelt håndværk.” Det var ikke derfor, hun valgte at stråtaget skulle være så fremtrædende et element i Vadehavscentret. Det handler i stedet om materialet i sig selv. Stråene, eller rørene, fascinerede hende som et materiale, hun fik lyst til at se, hvor langt hun kunne presse. Hun endte med at presse det langt ud over, hvad tækkerne sagde var muligt. Men så fandt hun andre tækkere i udlandet, som hjalp med at finde løsninger.

n1CzGc-Z.jpg

Vadehavscentret er et eksempel på noget, Dorte Mandrup er optaget af - nemlig hvordan en bygning kan blive særlig og karakterfuld ved at hun leger med skala. Her er det stråtaget, som Dorte Mandrup har forstørret og gjort til noget mere og andet end bare et tag. Stråtaget bliver nærmest til hele bygningen. Hvad det handler, og hvorfor det er spændende for hende at arbejde med, fortæller hun om i podcasten, der også afdækker, hvordan hun fandt frem til bygningens form og materialer.

strå.jpeg


Podcasten SPRINGET - Vadehavscentret er den anden af to udsendelser om Dorte Mandrups kreative proces. Den første SPRINGET - Isfjordscentret finder du her.

De to podcasts om Vadehavscentret og Isfjordscentret er del af et større projekt om Dorte Mandrup, som også omfatter virtual realityfilmen SPRINGET, der bl.a. kan ses på Dorte Mandrup-udstillingen Umistelige Landskaber på DAC fra marts til maj 2019.

Podcasts og VR-film er udviklet, skrevet og instrueret af Ane Skak og Niels Bjørn.

Projektet er støttet af Det Danske Filminstitut, Realdania og Dreyers Fond.

Tilrettelæggelse: Ane Skak og Niels Bjørn

Klip: Niels Bjørn

Lyddesign og mix: Maria Dønvang

Med lyddesignelementer af: Jamie Louis Thurman

Musik: Anouar Brahem: “Nouvelle Vague” og “Ashen Sky”