#19 BYLYD i skole

BYLYD ser på, hvordan de pædagogiske og politiske strømninger har sat deres præg på skolebyggeriet gennem tiderne. Vi besøger den spritnye og internationalt berømmede Skolen i Sydhavnen, som er tegnet af JJW Arkitekter. Her har klasselokalerne glasvægge, så alle kan kigge ind og ud, og offentligheden er velkommen på taglegepladserne alle døgnets fireogtyve timer. 
Grænserne brydes ned, men er det ubetinget en god ide? Det spørgsmål stiller vi til professor ved Aarhus Universitet, Ning de coninck-smidth, der er ekspert i folkeskolernes historie. Værter er Tobias Moe og Niels Bjørn. 

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Torben Eskerod/JJW Arkitekter

Der er dejlig lyst og god gennemsigtighed, så man kan se, hvad der foregår på alle etager. Det giver dynamik.
— Morten Biering, skoleleder, Skolen i Sydhavnen

Verdens bedste skole

Skolen i Sydhavnen er af arkitekturmagasinet World Architecture News blevet belønnet med en pris som verdens bedste skolebyggeri i 2016. (læs mere i Magasinet KBH her) 

Det er en skole, der er præget af åbenhed. I kernen af byggeriet er en åben aula fra gulv til loft, hvor man kan se de fire plan. Mange af klasselokalerne har glasvægge, så alle kan kigge både ind og ud. I indslaget viser skoleleder Morten Biering desuden et klasselokale, hvor den tredje væg er væk - og der er åbent til interaktion mellem klassen og de forbipasserende. Det kan ifølge skolelederen være udfordrende - men rummer også nogle klare kvaliteter:

"Det er vigtigt, at der er forskellige lokaler til forskellige typer af undervisning. Vi ved jo fra forskning, at børn lærer bedst, når de får feedback fra hinanden. Og hvis vi kan give rum til det, så er vi nået langt."

Ankomstsituationen på Skolen i Sydhavnen. Man får en god fornemmelse af den åbne aulas volumen. Foto: Torben Eskerod/JJW arkitekter.

Ankomstsituationen på Skolen i Sydhavnen. Man får en god fornemmelse af den åbne aulas volumen. Foto: Torben Eskerod/JJW arkitekter.

Skolen næres af debat

I studiet har vi besøg af professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, Ning de coninck-smith, som har forsket i sammenhængen mellem arkitektur og læring og særligt i folkeskolens historie. Hun sætter den moderne transparente skoletanke i historisk kontekst og ser blandt andet en parallel til nutidens diskussioner i skolens begyndelse i 1800-tallet. 

"Ligesom nu var der dengang kæmpe diskussioner om, hvordan skolen skulle udvikle sig. Særligt mellem kirken, der på den ene side mente, at skolen skulle være til for at lære folk kristne dyder og til at kende deres plads. Og på den anden side landmændende, der ønskede en bredere skole, hvor børn fx kunne lære om landbrug og forretning. Og jeg er ikke i tvivl om, at diskussionerne er noget positivt for skolen."

Læs mere om Ning de coninck-smith her

De pædagogiske strømninger synes at bølge frem og tilbage i en evig pendulering, og skolebyggeriet har fulgt med. Længslen efter gode gammeldags faglokaler trives i dag side om side med ønsket om at skabe grobund for tværgående møder og interaktion med det omkringliggende samfund. Så meget desto vigtigere er det, ifølge Ning de coninck-smith, ikke at forsøge at foregribe fremtiden, når man bygger nyt:

"Man kan ikke bygge for evigheden, men må se i øjnene, at der skal træffes nogle beslutninger nu og her, og så må man se, hvor længe de holder," siger hun.

Ring eller skriv til os!

Vi håber, at du finder udsendelsen om skolens arkitektur interessant og væsentlig. Måske har vi sagt noget himmelråbende forkert? Eller negligeret de allervigtigste stemmer i debatten? I så fald må du råbe op på facebook - eller tage fat på os direkte, vi er aldrig længere væk end en opringning. Find kontaktinfo her

Tak, fordi du lytter med!