#11 Sukker og slaver i dansk arkitektur

Det er ikke uden grund, at sukker kaldes "det hvide guld". I hvert fald har det stærkt vanedannende sødepulver været en væsentlig del af fundamentet for Danmarks og især Københavns økonomiske og arkitektoniske udvikling. I dette afsnit graver BYLYD sig ned i sukkerhistorien og ser på, hvordan sukker har præget dansk arkitektur, både i København, på de tidligere dansk-vestindiske øer og på Lolland-Falster.

Selvom sukker smager sødt, er historien langt fra sukkersød. Først var der kolonisternes skruppelløse handel med slaver, og senere den mildest talt dårlige behandling, som de udenlandske roe-plukkere fik på Lolland-Falster. Er der tilstrækkeligt med spor fra den brogede historie i byens rum i dag? 

BYLYD er produceret i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

Gæster fra Vestindien får det fysisk dårligt, når de står i dette rum.
— Henrik Holm, museumsinspektør

Udsendelsen starter med en vandring gennem slavehandlernes København, hvor vært Tobias Moe sammen med historiker og cand.mag. i moderne kultur Anders Olling og restaureringsarkitekt Ulla Lunn stiller skarpt på de palæer og slotte, som var særligt markante for perioden. 

En af de mest bemærkelsesværdige bygninger er Charlottenborg, som i dag huser Kunstakademiet. Ulla Lunn fortæller: 

"Charlottenborg er et af de fineste huse, vi har fra perioden. Selvom de fleste nok ikke tænker over det umiddelbart (opført fra 1672). Murstenene er de såkaldte hollandske mopper, som kom til København som import. Det interessante er, at de overskydende mursten fra byggeriet, blev taget med skibene og brugt som ballast - og kan genfindes i mindst en bygning på St. John, een af de Vestindiske Øer. 

Ulla Lunn står bag hjemmesiden Den Vestindiske Arv, hvor man kan få meget mere dybdegående indsigt i arkitekturen og historien, der knytter sig til kolonitiden. Hun er desuden ved at skrive en bog om emnet, som efter planen udkommer i forsommeren 2016. 

Anders Olling har gennem en årrække arrangeret vandreture i slavehandlernes fodspor gennem selskabet Another Copenhagen, som han driver sammen med Martin Voola. Han er også en dreven radiomand og står blandt andet bag podcasten Kongerækken på netavisen Netudgaven.

Gåturen slutter ved Vestindisk Pakhus, tegnet af C.F. Harsdorff på foranledning af Vestindisk Kompagni. I dag rummer bygningen den kongelige afstøbningssamling, men er for ganske nylig blevet lukket for offentligheden. BYLYD fik lov til, sammen med museumsinspektør på Statens Museum for Kunst Henrik Holm, at kigge ind i "kongeværelset" - der hvor bestyrelsen samledes, når de vigtigste beslutninger skulle træffes.

Vestindisk Pakhus ligger belejligt ved indsejlingen til Københavns Kanal. Fra kongeværelset kunne de magtfulde kolonister holde øje med, at skibstrafikken gik, som den skulle. Foto: Ulla Lunn

Vestindisk Pakhus ligger belejligt ved indsejlingen til Københavns Kanal. Fra kongeværelset kunne de magtfulde kolonister holde øje med, at skibstrafikken gik, som den skulle. Foto: Ulla Lunn

Kongeværelset! Bordet er ikke originalt, det er til gengæld den hemmelige dør bag spejlet, hvor tjenestefolk kunne komme til og fra uden at forstyrre for meget. Foto: Ulla Lunn

Kongeværelset! Bordet er ikke originalt, det er til gengæld den hemmelige dør bag spejlet, hvor tjenestefolk kunne komme til og fra uden at forstyrre for meget. Foto: Ulla Lunn

Det hejsesystem fra 1700-tallet. Ifølge museumsinspektør Henrik Holm er der grund til at formode, at det har været trukket af slaver. (Se håndtagenes design nedenfor). Foto: Ulla Lunn

Det hejsesystem fra 1700-tallet. Ifølge museumsinspektør Henrik Holm er der grund til at formode, at det har været trukket af slaver. (Se håndtagenes design nedenfor). Foto: Ulla Lunn

friheden ligger i murstenene

I udsendelsen fortælles der også om den afrikansk-vestindiske kunstner La Vaughn Belle, som arbejder med at restaurere nogle boliger, som oprindeligt blev skabt af vestindere og afrikanere, som havde fundet en vej ud af slaveriet og levede i det område i Christiansted, som kaldes "Freedom Gut". Et interessant aspekt er, at fusionen mellem danske og lokale materialer går igen i bygningerne. Her finder man både danske mursten, og sågar de føromtalte hollandske mopper sammen med fx havkoraller. 

Læs mere om La Vaughn Belle og hendes projekt

LÆS OGSÅ: Interview i Politiken med den dansk-vestindiske kunstner Jeanette Ehlers, som arbejder på at få et monument stillet op i hhv. København og New York, som markerer slavehistorien i byens rum

in search of identity

BYLYD har været så heldige, at en gruppe arkitektstuderende fra Aarhus og København netop har besøgt de tidligere dansk-vestindiske øer. Det sker i forbindelse med projektet In Search Identity, der er dansk-amerikansk samarbejdsprojekt om at samle støtte til at restaurere to gamle danske bygninger på hhv. St. Croix og St. Thomas.

De to studerende Filip Larsson og Nanna Kley har optaget lyde fra sitet og fortæller om deres oplevelse af, hvordan kolonihistorien i øvrigt sætter spor på de tidligere dansk-vestindiske øer. Projektet er startet af Bygnings Frednings Foreningen, og håbet er at samle penge til at restaurere de gamle bygninger og omdanne den ene - den tidligere kaserne i Christiansted - til et håndværksakademi og den anden, det tidligere militærhospital i Charlotte Amalie, til nationalmuseum. 

Det fremtidige Nationalmuseum på St. Thomas. De danske bygninger er - trods den dystre historie - skattede af lokalbefolkningen. Blandt andet fordi de med deres robuste konstruktioner skærmer for vind vand under orkaner. Foto: Niels Bjerg/byfo

Det fremtidige Nationalmuseum på St. Thomas. De danske bygninger er - trods den dystre historie - skattede af lokalbefolkningen. Blandt andet fordi de med deres robuste konstruktioner skærmer for vind vand under orkaner. Foto: Niels Bjerg/byfo

Det fremtidige håndværksakademi på St. Croix. Foto: Ulla Lunn

Det fremtidige håndværksakademi på St. Croix. Foto: Ulla Lunn

Roekassernerne - en skamplet på historien

Kolonisterne havde en fantastisk - og skræmmende - æra. Men alting har en ende, og da Napoleon kom til magten, blokerede han søruterne, så trekantshandlen ikke længere kunne fortsætte. Det tvang europæerne til at tænke i nye baner, og de begyndte at udvinde sukker fra roer i stedet. Forholdene for roe-dyrkning har været særligt gunstige på Lolland og Falster. Her gik sukkerproduktionen så stærkt i starten af 1900-tallet, at udenlandske sæsonarbejdere - især polakker - strømmede til for at hjælpe med.

De polske roe-arbejdere blev installeret i barakker som blev spredt ud over øerne, de fleste tegnet inden for et ensartet byggesystem, som arkitekten H.C. Glahn skabte. Barakkerne blev siden et symbol på den skam, som byerne følte over deres tvivlsomme fortid, og størstedelen af dem er i dag revet ned. BYLYD slutter med at besøger en af de eneste tilbageværende kasernebygninger, nemlig Polakkasernen på Lolland. 

Her viser journalist Torsten Elsvor rundt og fortæller om sukkerroernes betydning for øerne og om, hvordan de polske gæstearbejdere blev behandlet. 

"Historien går jo lidt i ring. Jeg tænker på den måde, vi tager imod flygtninge på i dag, og der synes jeg, vi har en vigtig historie at fortælle de skolebørn, som kommer på rundvisning her," slutter han.

De polske roepiger boede trangt og fik kun ganske lidt i løn. Kosten bestod af kartofler og skummetmælk. Foto: Tobias Moe

De polske roepiger boede trangt og fik kun ganske lidt i løn. Kosten bestod af kartofler og skummetmælk. Foto: Tobias Moe

Efter krigen var det ikke længere comme il faut at lade unge kvinder slide i markerne. 

Efter krigen var det ikke længere comme il faut at lade unge kvinder slide i markerne. 

Billedet i toppen

Billedet i toppen af siden her er taget på Danmarks Sukkermuseum, som ligger i Nakskov. Det er et luftfoto over Nakskov by og illustrerer, hvordan byen har udviklet sig i takt med og rundt om sukkerfabrikken. Ganske som det er tilfældet i de otte andre byer, som har haft sukkerfabrikker. I dag er der to aktive sukkerfabrikker tilbage i Danmark - i Nakskov og i Nykøbing. 

Samtidig var sukkerproduktionen også afsættet for en eksplosiv udbygning af infrastrukturen. Der blev anlagt flere hundrede kilometer roebanespor til at fragte roer, affald og mandskab mellem fabrikker og saftstationer. På Falster blev roerne fragtet med små både. De røde tråde på billedet her viser det samlede roebane- og bådnet:

Se også: TV2-indslag om roebanerne

Musik i bunden

BYLYD #11 er tætpakket med informationer, og dem skal der være tid til at sluge. Derfor runder vi afsnittet af med et stykke musik skabt af AOAM, som er udgivet på pladeselskabet Lush Records. Find kunsteren på soundcloud - og lyt desuden til de andre bands på Lush Records her

OM BYLYD #11

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn

Musik: AOAM (Lush Records)

Lydoptagelser, Vestindien: Nanna Kley og Filip Larsson

Lyddesign/klip/mix: Maiken Vibe Bauer

Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn

Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os 

Tak til 

Vi ønsker at rette en stor tak til alle de medvirkende for deres bidrag til udsendelsen. Udover de allerede nævnte skal Iben Hendel Philipsen fra Kolonihistorisk Center også fremhæves for hjælp til research.