#33 Jacobs slum, afsnit 4

I sine tidlige år i USA drog Jacob A. Riis på rejse rundt i landet og tog jobs, først som løsarbejder, senere som strygejernssælger. Jacob har beskrevet de tidlige rejseår i dagbogsnoter, der i poetiske øjeblikke nævner “urolige” aftener fyldt med “uro og længsel”.

Han beskrev også, hvordan denne podcastseries anden hovedperson - slummen - så ud. Jacob beskrev de amerikanske byer, han gjorde holdt i på sin rejse. En af dem var Chicago med mudrede gader, som Jacob nåede frem til i 1873: “Chicago er en væmmelig By; skiden over al Beskrivelse; man ælter sig igjennem Gaderne i en Slags Mud, der er så sejgt og sammenhængende, at det giver en Lyd, som en proptrækker naar man drager Foden til sig.” Lyt her.

Jacob_Riis_11.jpg

Beskrivelsen fra Chicago var af mudder, som man “væltede” rundt i. Det var en beskrivelse af en beskidte virkelighed i de amerikanske byer, som stod i skarp kontrast til byerne fra immigranternes drømme. Jacob beskriver migranternes forestillinger om de guldbelagte amerikanske gader i en tekst fra 1892: “Den pjaltede Avenue B-dreng, hvis far på hans alder og i sin del af Fædrelandet, kun lige havde hørt om Amerika som et sted, hvor gaderne var belagt med guldbarrer og ristede duer fløj direkte ind i mundene, der stod på vid gab af bare forundring.”

Mudderet, skidtet og skraldet var en metafor, som datidens intellektuelle, politikere og filantroper brugte til at forstå og beskrive slummens fattigdom og moralske dårligdom.

Det blev normalt at forbinde de fugtige, mørke rum og den tunge luft med fattigdom og moralsk dårligdom. Ja, faktisk er det nogle af de bærende metaforer i Jacob A. Riis’ beskrivelser af slummen, som man støder på igen og igen i hans bøger og artikler om slummen.

Mudderet og skidtet blev set som en afgørende forklaring på, hvordan folk blev fastholdt i slummens amoralske kviksandsgreb og hvordan slummens fysiske forhold var med til at gøde jorden for kriminalitet og alkoholisme.

Riischildren.jpg

Her er det nødvendigt at træde et par skridt tilbage fra det hele et kort øjeblik: den store storby, metropolen, var stadig et nyt fænomen. I perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbyernes slumme, havde man ikke endnu en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Metaforer blev derfor afgørende redskaber til at forstå storbyen. Idéer om mørke, fugtige slumområder fyldt med dårlige mennesker og lyse og rene middelklassehjem med gode borgere var normale måder at beskrive og forstå storbyen på.

Et eksempel er fra et af Jacob A. Riis’ fotografier fra en lille lejlighed i Hell’s Kitchen, som var gangsteren Mike McGloins hjem. I et af sine lysbilledeshows siger Jacob om billedet: “Det her er den lejlighed i Hell’s Kitchen, hvor McGloin, der var en af de mordere, der blev hængt, kom fra. Man forventer ikke, at der skal vokse en rose op af en sump, og man kunne næppe forvente andet, end at sådan en gangster ville vokse op sådan et sted.”

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip: Maiken Vibe Bauer. Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater. Lasse Smidt spiller trommer. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn.

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Se mere på http://jacobsslum.dk